Om Tyrkiet

Tyrkiet ligger i krydsfeltet mellem den gamle verdens tre kontinenter Asien, Afrika og Europa og på grænsen mellem Asien og Europa. Med denne geografiske placering har Tyrkiet altid haft historisk betydning og har fostret mange store civilisationer.

Geografi

Et storslået land omgivet af hav på tre sider. Mere end 300 naturlige og 130 kunstigt anlagte søer, skove og bjerge, der dækker næsten 35% af landet, adskillige floder, der skærer sig gennem strandene på deres vej til havet – alt dette gør landet endnu mere tiltrækkende. Tyrkiet er 814.578 kvadratkilometer stort. Bosporusstrædet skiller sammen med Marmarahavet og Dardanellerne landet i en europæisk og en tyrkisk del. Anatolien (eller Lilleasien, som romerne kaldte det) er en højslette, der rejser sig mod øst og kulminerer i Araratbjerget, som med sine 5.000 meter er det højeste bjerg i Tyrkiet. Sletten brydes op af 15 floddale, bl.a. Eufrat og Tigris. Der er utallige søer og nogle af dem, f.eks. Vansøen, så store, at de må betegnes som et indhav. Nordpå løber de østlige Sortehavsbjerge langs Sortehavet, mens Taurusbjergkæden i syd strækker sig næsten helt ud til den smalle frugtbare kystslette ved havet. Tyrkiet har et rigt varieret klima fra det tempererede klima ved Sortehavet over fastlandsklimaet i de centrale dele til kystklimaet ved Ægæerhavet og Middelhavet. Tyrkiets samlede kyststrækning langs de fire have er over 8.333 km lang.

Dyreliv

Tyrkiet har også et rigt dyreliv, der bl.a. tæller 120 pattedyrarter, 439 fuglearter og 345 fiskearter. Der findes stadig ulv, ræv, vildkat, los, mår, hyæne, bjørn, kronvildt, gazelle, vildsvin, bæver samt to ud af verdens syv havskildpaddearter caretta caretta og chelonia mydas (grøn skildpadde). Havskildpadderne yngler på nogle af Middelhavets sandstrande.

Historie 

ANATOLIEN – på oldgræsk "opstigning af solen"
Tyrkiet er blevet kaldt civilisationens vugge, og når man rejser gennem dette historiske land, vil man som turist præcis opdage, hvad der menes med det udtryk. Den første by i verden, der fik en relativt moderne struktur med landbrug, husdyrbrug og handel, var en neolitisk by kaldet Catalhoyuk i det centrale Tyrkiet. Vi er tilbage i 6500 f.Kr. Fra Catalhoyuks tid og frem til i dag har Tyrkiet kunnet prale af en rig kultur, som op gennem århundrederne har efterladt et varigt indtryk af moderne civilisation. Denne beundringsværdige kulturelle arv gør Tyrkiet til et paradis af historisk og kulturel rigdom. Blandt andre hattusas, hittitter, frygere, urartiere, lykiere, lydere, persere, makedonere, romere, byzantinere, seldsjukker og osmanner har alle ydet vigtige bidrag til Anatoliens historie, og de ældgamle byer og ruiner, der ligger spredt over hele landet, vidner om hver enkelt epokes skæbne. Når du rejser i bil, kommer du inden for en halv times kørsel forbi en ældgammel by, der stammer fra de gamle civilisationers tid. Selv dengang nød dette fascinerende land de gamle folkeslags respekt og blev derfor kaldt ANATOLIEN, der på oldgræsk betyder "opstigning af solen", fordi mange afgørende vigtige ideer oprindelig fostredes og blev ført ud i livet her på dette frugtbare sted. Mennesket har tydeligvis altid været stolt af at indsnuse de forskellige kulturer, skikke og traditioner, der er samlet på denne forbløffende halvø. Den har nu indledt en ny æra af gæstfrihed over for kulturer og mennesker, der fortjener at opdage disse venlige og frugtbare egne, idet der er indført en lov, der tillader udlændinge at købe bolig her.

Tyrkiet har også en meget fascinerende nyere historie. Efter det osmanniske riges fald benyttede en ung mand ved navn Mustafa Kemal – soldat af profession, men et utroligt visionært menneske - sig af nederlaget i første verdenskrig og vendte det til en strålende sejr ved at befri Tyrkiet fra alle udenlandske invasionsstyrker. Mustafa Kemal Ataturk udråbte Tyrkiet til republik den 29. oktober 1923. Han førte sit land frem til fred og stabilitet med enorm økonomisk vækst og fuldstændig modernisering. Tyrkiet ser stadig med stolthed på årtierne med forandring og vækst og lever efter sit vedtagne motto: "Fred hjemme, fred i verden".

Befolkning

Ifølge folkeoptællingen i 2000 havde Tyrkiet 68 mio. indbyggere, hvoraf 41% bor på landet. De største byer er Istanbul (10 mio.), hovedstaden Ankara (4 mio.), Izmir (3,4 mio.), Bursa (2,1 mio.), Adana (1,8 mio.) og Antalya (1,7 mio.).

Sprog

Det tyrkiske sprog tilhører den uralsk-altaiske sprogstamme og er beslægtet med de finsk-ugriske sprog. Tyrkisk er et af de gamle sprog, der blev talt før år 1000 f.Kr. af nomadestammerne, og et skriftsprog blev dannet omkring år 7 f.Kr. Gennem historien er sproget blevet påvirket en smule af visse andre sprog, og der opstod forskellige dialekter. Moderne tyrkisk skrives med det latinske alfabet og tales af ca. 150 mio. mennesker i hele verden.

Religion

Selv om 99% af den tyrkiske befolkning er muslimer, er Tyrkiet en sekulær stat, som garanterer ikke-muslimer fuld trosfrihed. Der er tilstrækkeligt med kirker og synagoger til de kristne og jødiske samfunds medlemmer, især i de store byer, hvor hovedparten af den ikke-muslimske befolkning bor.

Økonomi

Turisme: De senere år er Tyrkiet blevet en betydningsfuld turistdestination i Europa. Med den hastige udvikling i både sommer- og vinterboligområder kan flere og flere udlændinge fra hele verden nyde Tyrkiets historie, kultur og smukke landskaber. Svøm i Middelhavet, stå på ski i Uludag – Tyrkiet har alt, hvad en turist måtte ønske sig.
Landbrug: Landbruget spiller en vigtig rolle i den tyrkiske økonomi. Hovedafgrøderne er hvede, ris, bomuld, te, tobak, hasselnødder og frugt. Får er det vigtigste dyr i Tyrkiets husdyravl, og Tyrkiet er en stor producent af bomuld og uld.
Naturressourcer: De primære mineraler, der udvindes i Tyrkiet, er kul, krom (vigtig eksportartikel), jern, kobber, bauxit, marmor og svovl.
Industri: Industrien er i en rivende udvikling, hovedsagelig koncentreret om forarbejdning af landbrugsprodukter, metaller og tekstiler og fremstilling af biler og landbrugsmaskiner.

Politisk struktur

Den Tyrkiske Republik er baseret på et sekulært, demokratisk, pluralistisk parlamentarisk system, hvor menneskerettigheder beskyttes af loven og gennem social retfærdighed. Nationalforsamlingen vælges ved folkeafstemning, og nationen regeres af ministerrådet med premierministeren i spidsen. Tyrkiet var med til at oprette OECD, som det stadig er medlem af. Landet er også medlem af Black Sea Economic Cooperation Organization, NATO og Europarådet og desuden associeret medlem af Den Europæiske Union