DER VAR ENGANG I ALANYA TYRKIET

Hvor solen skinner 300 dage om året

Kan man sige, at Alanya henter sit ry i den massive klippe, som favner og favnes af Middelhave
ts lune bølger? Engang var svaret JA! Men i dag er Alanya meget mere kendt for sine historiske seværdigheder og natur- og turistattraktioner.

Det er endnu ikke muligt at rejse i tiden, så brug din egen fantasi, og lad os tage dig med på en kort rejse. Kom med! Historien lyder, at lederen af en erobringshær, som var klar til at kaste sig ud i nye eventyr på en opdagelsesrejse langs Anatoliens sydkyst, rådførte sig med Oraklet om den vej, der ville være bedst at tage, og det sted, der ville være bedst egnet til at grundlægge en ny by. Profetierne var poetiske i de dage. Selv om vi ikke er orakler, prøver vi alligevel. Oraklet udtaler: FIND EN REDE, MEN HVIL DER EJ, I VIL SE RÅGEN og I SKAL FØLGE DEN SOM EN BOG! Rågens navn var KORAKESION, så med denne profeti indledte de rejsen uden at vide andet, end at de måtte finde og følge en fugl. Efter at have ledt i lang tid var de udmattede og på nippet til at give op. Da så en af dem Korakesion, som forsøgte at flyve, men var såret. Gruppen blev ude af sig selv af begejstring og råbte: "Se, se, det er den fugl, Oraklet fortalte os om", og lederen sagde: "Følg den til reden, så kan vi hvile der." De fulgte efter fuglen og besteg halvøen, hvorfra de kunne se det omkringliggende områdes uimodståelige skønhed. Der grundlagde de byen Alanya, som den dag i dag er kendt under dette navn.

Alanya har haft andre navne i tidens løb. Korakesion (rågens land) var hjemsted for pirater; Kolonoros (smukke bjerg) blev befolket af byzantinere; Alaiye (grundlæggeren Aladdins by) var et gæstfrit sted; Alanya (hvor solen skinner 300 dage om året) er vores hjem.

Den geografiske undersøgelse 'Skylaks' viser, at Korakesion første gang dukkede op i historiske optegnelser for 2400 år siden i det fjerde århundrede f.Kr. Trods det at Korakesion ikke spillede nogen stor rolle historisk set, spredte dens ry for at have et solidt forsvar sig i antikkens verden. En oprører ved navn Diodotos anstiftede pirateri i nærheden af bebyggelsen ved at bruge Korakesion som hovedkvarter for sit oprør mod kong Antiochus VII af Seleucid-riget. Efter en række blodige kampe blev Alanya sørøverrede for de berømte kilikiske pirater. Selvfølgelig irriterede det de romerske herskere, som yndede at kontrollere handlen med de østlige kolonier, at piraterne tilføjede dem store tab af handelsvarer på vejen til markederne i Østen. Piraterne truede simpelthen romernes handel, så i Rom mente man, at det måtte have en ende, og sendte Pompejus den Store af sted i spidsen for de romerske flådestyrker for at bekæmpe sørøveruvæsenet.

67 f.Kr.: Middelhavets i dag så smukke kyster sattes i brand af fjendtlige orlogsskibe. Det fantastiske turkisblå hav måtte lægge ryg til Pompejus' uundgåelige straf – at blive farvet rødt af blodet fra de pirater, som det havde båret. De målrettede romerske soldater gav piraterne en barsk frist og slæbte dem derefter ud af Korakesion. Flammer og røg, blod og skrig ledsagede det uudslettelige billede af Roms triumf langs Korakesions kyster. Guder og gudinder velsignede den romerske sejr, og freden sænkede sig over det førhen lovløse område.

Ægyptens sidste dronning, Kleopatra, mødte den romerske statholder for Kilikien Marcus Antonius og forelskede sig hovedkulds i ham. Det var en romance, men også en farlig forbindelse. De blev gift i denne lille, men romantiske fiskerby i 32 f.Kr., og Marcus Antonius forærede Kleopatra den i morgengave. Men de havde ikke tid til at nyde ægteskabet, fordi de måtte berede sig til deres uundgåelige skæbne. Vi mener, Kleopatra valgte Alanya, fordi det var et smukt sted, men ikke mindst fordi det var tæt beplantet med cedertræer, som kunne bruges til bygning af orlogsskibe.

Nogen tid senere fik byen nyt navn. Måske glemte man legenden om profetien, eller også fandt man, at det nye navn Kolonoros passede bedre til byen. Navnet "Smukke bjerg" giver først rigtig mening, når man selv har skuet det. Betragter man Kleopatra-stranden mod vest og Aladdin-stranden mod øst, fornemmer man straks den uomtvistelige storhed og tænker: "Det er det rette navn til dette sted, KOLONOROS."

Naturligvis var der ikke altid så megen aktivitet i byen, som der havde været i den sene byzantinske periode. Der var stille og roligt og som altid varmt. Kolonoros var nu, foruden skøn som før, blevet en klogere by, som præster velsignede, og et kristent samfund fandt sig til rette i. I dag står stadig et kloster og en kirke fra 1200-tallet inden for borgens mure og vidner om forne tider.

Den historiske halvøs harmoniske dans med den blide vind gav varsel om et enormt uvejr. Uvejrets navn var seldsjukkerne! Disse indvandrende tyrkere fra de kolde centralasiatiske stepper blev tiltrukket af frugtbarheden og gæstfriheden her. Først trængte de ind i Anatolien fra øst og nåede frem til Konya, deres første hovedstad. Den var centralt placeret, men havde desværre ikke så varmt et klima som Kolonoros. Når de kolde vintre knugede Konya, var Alanya det bedste sted, sultanen kunne opslå vinterresidens. I årene 1226-1232 opførtes den borg, der står den dag i dag og vidner om byens lange historie. Men seldsjukkerne forventede, at den opførte sig som en tyrkisk by. Derfor ændrede byen nu navn til Alaiye efter erobreren "Alaeddin Keykubad". Der blev bygget en 6,5 km lang borgmur med 140 udkigstårne, et skibsværft, hundreder af cisterner som led i vandforsyningen, tyrkiske bade og moskeer. Byen blev med held gjort tyrkisk og åbnede sig mod nye eventyr. Fra da af skulle der altid vaje et flag med en halvmåne og en stjerne over Alanyas borgmure - fra seldsjukkernes rige, gennem osmannerdynastierne frem til nutidens tyrkiske republik.

I dag hedder byen ALANYA, omdøbt fra Alaiye i 1935 af Mustafa Kemal ATATURK, grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, da han besøgte byen. Navnene ligner hinanden meget, men Alanya passer bedre til det moderniserede tyrkiske alfabet. letsgototurkey-teamets officielle turguider.

Seværdigheder : Det store populære feriested Alanya ligger ved den ene ende af et forbjerg, der strækker sig ud i Middelhavet mellem to lange sandstrande. Den store seldsjuk-borg fra det 13. århundrede er en af de mest storslåede seværdigheder på kysten. Omkring 150 tårne markerer den dobbelte mur omkring det velbevarede citadel. Inden for ydermurene er der ruiner af moskeer, et karavanserai og en overdækket basar, mens de inderste mure gemmer ruiner af en cisterne og en byzantinsk kirke. Selvom Alanyas historie går tilbage til romertiden, havde den sin storhedstid under seldsjukkerne, da Alaeddin Keykubad i 1220 gjorde den til sin vinterresidens og flådebase. De bevarede bygninger afspejler byens betydning under seldsjukkerne. Ud over det imponerende citadel bør du som turist udforske de enestående værfter og det ottekantede Kizil Kule (det røde tårn). Alanya er et smukt feriested med moderne hoteller og moteller, utallige fiskerestauranter og cafeer. Cafeerne, der omkranser havnen, er blevet populære samlingssteder for turister. Fra byens smukke park løber vejene langs kysten til havnen, der kantes af utallige butikker, der frister turisterne med håndværk, læder, tøj, smykker, håndtasker og de sjove malede græskar, der er områdets symbol. I august, når Alanya byder et farverigt internationalt publikum velkommen til folklorefestival, er byens atmosfære ladet med liv og glæde. Hvis du nyder at udforske, bør du besøge Damlatas-grotten for at se de sælsomme stenformationer. Tæt på ligger det arkæologiske og etnografiske museum. En båd kan føre dig til de tre havgrotter: Fosforlu Magara med dens fosforescerende sten, Kizlar Magarazi, hvor pirater fængslede deres kvindelige fanger, og Asiklar Magarasi (elskerens grotte). Når det intense solskin bliver for meget for dig, kan du tage en dagsudflugt til Dim Cayi-dalen 15 km øst for Alanya, hvor du kan slappe af i den skyggefulde og idylliske dal og lytte til det brusende vand i floden. Avsallar, der ligger ca. 25 km vest for Alanya, er et feriested med fine sandstrande. Hvis du rejser mod øst fra Alanya mod Gazipasa, vil du opdage de enestående strande her og have svært ved at slippe dem igen.